september 27, 2016

Springeren

Fortalt af Jørgen d. 2. juni 2014

Jeg vil prøve at beskrive en oplevelse, som jeg havde på Hasselbo.  Historien er sand, selv om at man skulle tro, at den var løgn, – men det er den ikke. Hvad jeg vil fortælle med den, det ved jeg ikke. Det må være op til læseren, hvad han/hun får ud af den.  

For ca. 2 år siden fik jeg en blodprop forærende, og den ramte mig i hjernen. Jeg skulle lære det meste igen, ikke mindst at gå, spise, og så mange andre ting, som man jo ellers tager for givet, at man kan.

Min venstre Halspulsåre er stadig tilstoppet, og jeg mærker ikke rigtig kulde/varme i højre side, og balancen har det stadig ikke så godt.  Den svinder stadig, men jeg er hjemme igen i min lejlighed, og har nu været hjemme i omkring halvandet år. Jeg klarer næsten mig selv, men har dog en kontaktperson og hjemmehjælp hver 14. dag. Jeg er lige blevet tilkendt førtidspension, og det giver mig lidt fred og ro, så jeg kan koncentrere mig om det, der er nødvendigt for at komme videre.  

(mere…)