“Arbejde er et tilflugtssted for mennesker, som ikke har noget bedre at foretage sig”  – Oscar Wilde

“Steen: Fra nu af kommer arbejdet før fornøjelserne! Til hver en tid! Og det bliver virkelig en fornøjelse at få det regnestykke af vejen! Kom, lad os lave en snemand!” – Sten og Stoffer

“Kærlighed og arbejde er hjørnestenene i vores menneskelighed” – Sigmund Freud

“Det har jeg ikke prøvet før, så det kan jeg sikkert godt” – Pippi

Arbejde præger vores identitet. Vi er i vores tid tvunget til at positionere os i forhold til det. Det har indvirkning på vores sociale liv, – vores økonomiske situation, – vores vurdering af os selv og af vores omgivelser – og kan være et væsentligt rum at udfolde os i. Arbejdet kan vække tilstande som eksempelvis engagement, tvivl, mening, frustration, nydelse, afsky,  nysgerrighed, og balancen mellem arbejdsliv og andet liv kan være alt fra grænseløs til stærkt adskilt. For mange mennesker er deres personlige udviklingsproces stærkt knyttet an til måden, hvorpå de forholder sig til deres arbejdsliv.

En håndfuld mennesker deler her deres personlige måde at anskue dem selv i relation til netop deres arbejdsliv.

 

 

Michelle Dines – 40 år og i arbejde.

Jeg startede mit arbejdsliv som ingeniør og har siden taget en række uddannelser, som har ført mig her til, hvor jeg er i dag. Jeg arbejder i dag som HR chef i en stor international koncern med over 70.000 medarbejdere. Jeg har medarbejdere i DK, men refererer til vores hovedkontor i Stockholm. Ellers har jeg udelukkende siddet i internationale stillinger. Både som ingeniør og som HR Chef. Jeg har ved siden af mit almindelige job, min egen virksomhed, hvor jeg laver Management consulting opgaver i små virksomheder rundt i DK. Et job som giver mig en masse spændende og meget udfordrende opgaver, hvilket er en fantastisk kontrast til at arbejde i en stor koncern.

Jeg har altid arbejdet meget, men på mine egne præmisser. På den måde har jeg følt mig meget privilegeret i forhold til mine jobs. Jeg har udover et spændende arbejdsliv et rigtig godt privatliv med 3 børn og en mand, der har sin egen virksomhed med 20 medarbejdere og en omsætning på 100 mio./årligt. Vi rejser begge en del i forbindelse med vores arbejde og har derfor stort behov for jobs, hvor vi selv kan planlægge møder etc. Samlet, kan man sige, at vores arbejdsliv er en virkelig stor del af vores identitet og vores familieliv. Grænserne er ikke så stærkt optrukket. Vi arbejder, når der er behov. Til gengæld foregår alle weekender samlet i familien, og vi rejser aldrig væk fra børnene samtidig. Vi har indtil nu, via nogle få og enkle leveregler, begge kunnet få det til at passe med vores jobs. Vi opdeler ikke opgaver omkring børn, hus og hjem mellem os, men gør begge det, der skal gøres, uden skelen til fordelingen. Jeg tror mest, at dette er for, at familien skal køre og med en  gensidig respekt for den anden part, -både professionelt og privat.

Mit arbejde og arbejdsliv, er særdeles vigtigt for mig. Det er især vigtigt, at mit arbejde tilfredsstiller min faglighed, og at jeg er dygtig og anerkendt. Mange siger, hvordan kan man arbejde meget og fortsat være mor til 3. Jeg mener ikke og har aldrig ment, at det ene udelukker det andet. Jeg har været meget heldig i min karriere omkring opgaver og ansvar. Jeg mener, at jeg via et tilfredsstillende arbejde, bliver både en dygtigere medarbejder og forælder..

 

Jeg har virkelig mange tanker og ideer til mit fremtidige arbejdsliv. Jeg tænker lige nu, at jeg ved siden af mit job som HR Chef, kunne finde på at købe et Folkevognsrugbrød, og på den måde tilbyde psykoterapi i hele DK. Tænk at kunne have sine klienter i en stor bil placeret midt på en strand den ene gang, og næste terapisession kunne være dybt inde i en skov etc. Det tænker jeg kunne være spændende og udfordrende. Derudover kommer jeg til fortsat at uddanne mig indenfor psykologien. Både akademisk på universitet, men også mere praksisnært via kurser og foredrag. Det glæder jeg mig rigtig meget til. Jeg tænker at jeg inden for 10 års tid, åbner en praksis selv eller sammen med nogle andre ambitiøse psykolog faglige personer. Ikke nødvendigvis fagpersoner som jeg selv. Gerne nogle bredere profiler end netop jeg selv.

 

John Andersen – 65 år og efterlønner

 

Jeg er uddannet automekaniker og socialpædagog fra 1967-1979

Jeg har efterfølgende arbejdet  som socialpædagog fra 1979 – 2015 på 6 forskellige arbejdspladser, -mest i ledelsesfunktioner som afdelingsleder, souschef, konstitueret leder og stedfortræder.

 

I min omgangskreds har vi altid sagt: ”Arbejde er noget opreklameret fis, som gør et gevaldigt indhug i vores fritid, men er et nødvendigt onde”

 

Som udgangspunkt har jeg altid godt kunnet lide at arbejde. Jeg synes, at det har været sjovt. Arbejde er med til at udvikle. Det skaber relationer. Man bliver klar over sin egen rolle/identitet. Det kan blive besværligt, – som når jeg har udfordret folk, så er jeg også selv blevet udfordret af de samme personer. Nogle gange har jeg reflekteret på, om  jeg også er sådan?

Man skal turde tage beslutninger, – gode som dårlige.

 

For mig har det altid været vigtigt at skabe nogle rammer, hvor alle føler sig glade og trygge, – både personalet og de pågældende beboere. Da det meste af mit arbejdsliv har været indenfor det pædagogiske behandlingssystem, har jeg altid prioriteret at videreuddanne mig for dermed at være med til at påvirke/udvikle det system, som jeg har været i. Som person er jeg god til at rumme de frustrationer, som opstår, men også til at sende disse frustrationer tilbage til de pågældende, så de tager ejerskab på deres frustration og derfra håndterer den.

Tilfredshed, arbejdsglæde og personalepleje har altid betydet meget for mig. En lommefilosofi har været “Der ikke er noget, som må være så besværligt, at vi ikke kan grine sammen bagefter”. Med det mener jeg, at qua min måde at være afslappet på, har jeg kunne give tilbagemeldinger, som har været konstruktive for de pågældende, og som har været med til skabe arbejdsglæde for den enkelte og hele arbejdsgruppen.

 

At arbejde har altid været vigtigt for mig. Det skal ikke være nogen plage, men udfordrende, – og så skal det være sjovt.

 

Som udgangspunkt er arbejde vigtigt. Det skaber et økonomisk grundlag og er identitetsskabende og kan formentlig dermed give en form for sikkerhed i livet.

Jeg har altid tænkt, at arbejde skal være sjovt og udfordrende, og at det er vigtigt at adskille arbejde og privatlivet i de refleksioner, som man gør sig. I mit privatliv er jeg blevet formet (godt), men det er jeg også blevet i mit arbejdsliv via alle de inputs, refleksioner, samarbejder og relationer, som er opstået undervejs, – og da meget af vores tid egentlig består af arbejde, så kan man lige så godt få det bedste ud af det.

Så arbejde har været vigtigt for mig. Det har været med til at udvikle og danne mig til forhåbentlig et bedre menneske, – og der skal være plads til os alle. Jeg tror på, at hvis du behandler andre folk godt , så bliver du selv behandlet godt. Hvis man har et positivt livssyn, så  går tingene lidt bedre.

Så husk altid, at der også skal være tid til sjov og leg.

 

Mette Truelsen – 32 år og i arbejde

 

I 2004 begyndte min karriere som professionel danser. Da jeg søgte flere udfordringer, begyndte jeg at koreografere musikvideoer og undervise i dans. Tidligt i min dansekarriere begyndte jeg at kigge bag kameraet og blev nysgerrig på koordinering samt ledelse af produktionerne, hvor jeg var en del af slutproduktet. Da disse produktioner ikke levede op til mine forventninger, besluttede jeg at tage en eventkoordinator uddannelse. Jeg har arbejdet i Danmark, Oman og Kina med koordinering og afvikling for at udforske arbejdskulturen i forskellige dele af verden. Her i 2016 har jeg stadigvæk 4 forskellige titler som aktuelle beskæftigelsessituation – Danser, Koreograf, Projektkoordinator & Produktionsleder.

 

Jeg arbejder hele tiden, og det er fordi jeg elsker mit arbejde. Det meste arbejde foregår inde i mit hovede. Jeg får mange ideer i løbet af en dag. Jeg arbejder også tit på nogle anderledes tider af døgnet i forhold til ‘den normale dansker’. Mit arbejde kan fylde med en dårlig samvittighed over, at jeg nogle gange må vælge familie og venner fra til fordel for mit arbejde, men det gør jeg kun, fordi jeg elsker mit arbejde. Fordi det giver mig ny læring hver gang samt en masse anderledes oplevelser,- som rejser til lande, jeg ikke selv ville tage hen,  – deltage og optræde til arrangementer, som jeg ikke ville blive inviteret til ellers,  – rejse med Kongehuset på statsbesøg mm. Nogle gange kan jeg ikke sove, fordi jeg er så begejstret over et projekt, som jeg er eller skal i gang med – så det går også ud over min søvn, at jeg elsker mit arbejde. Jeg oplever, at mit arbejde fylder meget, og det er positivt.

 

Mit arbejde får betydning, når jeg kan gøre noget for nogle andre. Når jeg kan hjælpe med at præsentere et produkt bedst muligt ud fra de kriterier og rammer, som jeg får opstillet.

 

Jeg drømmer om at blive Product Manager på et pladeselskab i Danmark. Jeg synes, at produktet Musik godt kan blive leveret bedre, og jeg ved, hvordan det kan gøres, fordi jeg har passionen for at gøre det.

Jeg kunne også tænke mig at blive indspilningsleder på de store TV live shows med musikafvikling, fordi jeg arbejder godt under pres, og hvor jeg får lov til at tage beslutningerne i det sekund, der opstår en udfordring. Det er en forskel fra Koordinatorjobbet, hvor man skal skrive 10 mails frem og tilbage, – tage et  par møder og så skrive 10 mails igen. Der tager det ofte lang tid at komme i mål. På Afvikling så kører jeg alt på mavefornemmelse og erfaring. Med koordinatorfunktionen er jeg udfordret på tålmodighed vedrørende  mails og møder efter 2 af hver slags.

Jeg kan også godt drømme om  at arbejde i en orangutangbørnehave på Borneo.  Jeg har engang set et program om det, og de aber er så søde og sjove. Jeg vil gerne passe på nogen, som ikke er gamle nok til at passe på sig selv, og som på egen hånd i naturen er truet.

 

’Vandvid er at gøre det samme igen og igen, mens man forventer anderledes resultater’

– Albert Einstein

 

’Livet må leves forfra og forstås bagfra’

– Søren Kierkegaard

 

’Husk at smile før du sover, så går dagens surhed over’

– Piet Hein