I mit faglige virke er jeg i dagligdagen i kontakt med en bred palet af alvor, krise og følelsesmæssige problematikker. Jeg fascineres konstant af menneskets evne til at rejse sig fra steder, hvor ubehaget regerer. At observere stemninger, positioneringer og støtte til forandring er en integreret del hos mig og et sted, hvor nysgerrigheden lever i bedste velgående. Det er ikke kun ubehaget, tomheden og de ensomme tilstande, som jeg drages af. Som mange andre snuser, sanser og fornemmer jeg mig også derhen, hvor behaget, glæden og frihedsfølelsen regerer. Der, hvor det hele er mere let og umiddelbart, og hvor man forenes i fællesskabet.

(mere…)

To en halv uges ferie blev afsluttet med to en halv times Yin Yoga.

Jeg var spændt og havde glædet mig længe. Mange af de mennesker, som befinder sig i min cirkel og i mit arbejdsliv, har for længst delt deres erfaringer med yoga med mig. Fra veninder, klienter, børn og til mennesker, som er socialt udsatte. På trods af indgående viden om bioenergetik, nervesystemet og kropsterapeutiske metoder, havde jeg endnu ikke selv draget mig en personlig erfaring med Yogaens indvirkning. Det havde hidtil, lige som så meget andet, været et punkt på min to-do-list.

Bodyhalos stiftere Heloise Rosing og Anders Kjølholm bød mig velkommen i deres behagelige rammer i Glostrup. På trods af min åbenhed og begejstring for snart at skulle gøre mig nye opdagelser, registrerede jeg et vis forbehold overfor intensiteten. Et forbehold, som jeg med en skæv grimasse fik ventileret indledningsvist;  ” To en halv time… Det er godt nok lang tid, hva´?!” Kort efter sad jeg forventningsfuld klar i salen, og kort efter igen stod jeg med sænkede skuldre, smil på læben og en følelse af at have rødder dybt ned i jorden, imens jeg til min forbløffelse konstaterede, at sessionen var færdig! I to en halv time havde jeg været inde i en boble af overvejende behag. Tiden blev simpelthen væk i fordybelsen. Jeg har i forvejen god erfaring med at benytte åndedrættet til i kombination med et fokus på kropssansninger at skabe reguleringer i nervesystemet. At trække vejret ind i diverse stræk og ´tracke´ de fornemmelser, som opstår som følge heraf, aktiverede derfor straks min nysgerrighed, samtidig med at en afspænding og en form for bindevævsmassage fandt sted. ´Hej fagnørd!´. Det var også de fagnørdede tanker, som overvejende men kortvarigt passerede forbi undervejs. ”Aaaahhh, det her er godt for fordøjelsessystemet!”  ”Rart med fokus på det parasympatiske nervesystem uden at et kollaps aktiveres”. ” Åååhh ja, den kropsholdning havde jeg nærmest glemt”. Men mest af alt forsvandt jeg dybt ind. Ingen tanker. Bare væren. (mere…)

Når man befinder sig midt i et drama af en eller anden karakter, er der som udgangspunkt en vis portion ubehag tilstede. Scenariet spænder bredt. Fra Krig og ufred i verden til når moralens vogter holder faklen og slår hårdt ned på urostiftere.
(mere…)

januar 24, 2017

Om at bære sin krop..!

Tankemylder. Præstation. Image-pleje. Frygt. Angst. Noget er på overarbejde – særligt i hovedet, mens noget andet er ved at gå i stå. Eller blev det aldrig rigtig vakt til live? Er vitalitetsfølelsen ukendt landskab? Det er noget med, at den i hvert fald skal være sund. Skal kunne yde en masse. Se godt ud og føre os fra A til B. Den krop der. Hvad har den af impulser? Hvilke sansninger har den? Og følelserne… Hvordan sanses de egentligt i kroppen?

Kroppen husker vores historie. Den kan rumme, – og rummer så utroligt meget. Kendt som ukendt. Kulørte Briller vil gerne invitere jer med ned i kroppen. Derned, hvor følelserne bor. Jens Arentzen – Instruktør og skuespiller, – hjælper os her på vej ved at dele sit perspektiv; (mere…)

januar 7, 2017

En betydningsfuld anden

Det er nærmest umuligt at sige noget kort omkring det faktum, at vi møder alle de her mennesker i gennem livet. De gør noget ved os hver især. Påvirkningen er ofte ordløs. Bevidst eller ubevist forholder vi os til disse menneskelige møder. Processerne er uendelige. Vi positionerer os ud fra, hvad der vækkes i os. Det autentiske og meningsfyldte Jeg-Du-forhold eller det instrumentelle, objektiviserende og reserverede.

Nogle ænser vi knapt. Andre rører os. Nogle i særdeleshed helt i kernen. Dér, hvor vi ikke længere er optaget af overfladen. Det mærkes indefra. Kontakten med en menneskelig varme kan udvide vores kropsfornemmelse og tilføre os en følelse af vitalitet, – uden at vi absolut gør os nogle bevidste tanker om det. Nogle gange opdager vi det i kontakten. Andre gange først lang tid efter, at dette menneske gik sammen med os.  Filosoffen Martin Buber forstod mødet mellem mennesker som dér, hvor ånden spirer op og lever.

(mere…)

september 27, 2016

#StyrketKropStyrketVelvære

Et par graviditeter. Skubbe barnevogne. Sidde foroverbøjet over computeren og arbejdsprojekter og måske krydret med en kropsstruktur, som har pansret sig mod “livets tyngde, der hviler på skuldrene” . Jeg begyndte simpelthen at registrere, hvordan min positur blev mere og mere hulbrystet og med fremskudte skuldre – ikke pukkelrygget men kimen var ligesom lagt. Samtidig oplevede jeg anden graviditet væsentligt tungere. Det faktiúm, at jeg var blevet fire år ældre spillede måske ind, men jeg oplevede ikke en stærk krop, som i min første graviditet. Uden dybere refleksion over, hvad jeg dog skulle med en stærk krop, så var jeg lige efter fødslen af mit andet barn i sommeren ‘15 alligevel (og blandt meget andet) optaget af at genetablere den kropsfornemmelse.

Min erfaring er, at som jeg gennem årene er kommet nærmere mig selv og min essens, jo mere har mit forhold til mad, krop og vægt forandret sig. En indre dommer har efterhånden lagt sig ned. Vi danser dog stadig af og til, men at danse er for mig på den lange bane bare sjovere og kærligere end at slås. Nu er det centrale min oplevelse af trivsel og velvære – og som jeg har lært at sanse og mærke modsat at måle, veje og vurdere. Så med den erfaring og tilgang i rygsækken, ville jeg gøre noget aktivt. (mere…)

Sygdom.

Det kan komme snigende for så at hugge til.  

Det kan være et vilkår, som længe har hængt ved os som en tæge, men som nu begynder at suge for meget .

Det kan være en start på livet eller en slutning.

 

Sygdom kan vække vores dybeste forsvarsmekanismer.

Kæmp. Flygt. Frys.

 

Alverdens følelser kan skylle ind over os.

 

Vi forsøger at skabe mening. Skabe retning i det, som sker.

(mere…)

Fortalt i april 2014 af Heidi, 45 år, lægesekretær.

Det var dagene op til Skanderborg Festival – august 2007, – og jeg skulle mødes med mine veninder, som campede ude foran festivalen. Jeg kom ud med kaffe og mad til dem, og jeg kan huske, at vi snakkede om, at jeg var blevet ret tynd på det tidspunkt. Jeg havde netop været indlagt og havde været ret syg, uden at vide hvad jeg fejlede. Jeg havde ikke bekymret mig så meget om det, og de havde på hospitalet sagt, at de ville teste mig for en masse – HIV, leverbetændelse, graviditet, gonoré, og alle de her ting. Jeg var på det tidspunkt 39 år og have aldrig nogensinde haft en kønssygdom, – så som sagt bekymrede jeg mig ikke så meget om det. Det måtte være noget andet, som jeg var blevet syg af, og det var jo gået over igen.

Festivalen gik i gang, og torsdag morgen kørte jeg ind til Århus, for det var alligevel vigtigt at komme ind og få svar på de prøver – trods alt. Samtidig skulle jeg hente forsyninger til vores lejr – øl, vin mad m.m. Der var en fest i gang og en fest i mit hoved. Da jeg gik ind af døren på Afdeling Q, var det egentligt første gang, at tanken strejfede mig – jeg tænkte lige kort, at mit liv kunne være fuldstændigt forandret, når jeg gik ud af døren igen. Men da jeg blev kaldt ind af sygeplejersken, var jeg glad; jeg var solbrun, jeg havde armbånd på, og der var fest i gang! (mere…)

september 27, 2016

‘Work – Well – Done’

 

“Arbejde er et tilflugtssted for mennesker, som ikke har noget bedre at foretage sig”  – Oscar Wilde

“Steen: Fra nu af kommer arbejdet før fornøjelserne! Til hver en tid! Og det bliver virkelig en fornøjelse at få det regnestykke af vejen! Kom, lad os lave en snemand!” – Sten og Stoffer

“Kærlighed og arbejde er hjørnestenene i vores menneskelighed” – Sigmund Freud

“Det har jeg ikke prøvet før, så det kan jeg sikkert godt” – Pippi

Arbejde præger vores identitet. Vi er i vores tid tvunget til at positionere os i forhold til det. Det har indvirkning på vores sociale liv, – vores økonomiske situation, – vores vurdering af os selv og af vores omgivelser – og kan være et væsentligt rum at udfolde os i. Arbejdet kan vække tilstande som eksempelvis engagement, tvivl, mening, frustration, nydelse, afsky,  nysgerrighed, og balancen mellem arbejdsliv og andet liv kan være alt fra grænseløs til stærkt adskilt. For mange mennesker er deres personlige udviklingsproces stærkt knyttet an til måden, hvorpå de forholder sig til deres arbejdsliv.

En håndfuld mennesker deler her deres personlige måde at anskue dem selv i relation til netop deres arbejdsliv.

(mere…)

Fortalt af Maj83 i september 2015

Det startede med at være sådan lidt spændende, da jeg fik at vide, at min far ikke er min far.

Jeg var lige blevet 18 år, og det var det her med, at jeg manglede nogle tænder. Jeg havde selvfølgelig tabt nogle mælketænder, men der var 9 tænder, som jeg ikke havde fået efterfølgende. De kom bare aldrig. Tandlægen sagde ” Vi er vant til, at folk mangler 1, 2 eller 3, men 9 tænder…!”, så er det helt tydelig genetisk betinget. Jeg skulle vente til kraniet var færdigudviklet, og man siger, at når piger er 18 år, så kan man godt gå i gang med at trække de sidste mælketænder ud. Jeg skulle ind til da virkelig passe på mine mælketænder. Vi jokede med i vennekredsen, at jeg var hende den tandløse, fordi man kunne se, at jeg manglede de her tænder.  Tandlægen fortalte mig i forbindelse med alt det her, at min mor eller far med garanti også manglede tænder, og at mine børn også ville komme til at mangle nogle tænder – måske ikke 9, men de ville komme til at mangle tænder!

(mere…)