What a Drama!! Er du Offer, Redder eller Bøddel?

Når man befinder sig midt i et drama af en eller anden karakter, er der som udgangspunkt en vis portion ubehag tilstede. Scenariet spænder bredt. Fra Krig og ufred i verden til når moralens vogter holder faklen og slår hårdt ned på urostiftere.

En cyklist, kører på fortovet. Fru Olsen giver et par vrede ord med på vejen. Nutidens tastaturkonger, gemmer sig bag skærmen. De deltager i diverse debatter på nettet med vrede og aggression. Samtidig undskyldes der til ægtefællen, som endnu engang pointerer, at skraldet ikke er blevet båret ud. På jobbet er der netop ansøgt om den nyopslåede stilling som ´Den der gyder olie på vandene´.

Et drama indeholder som ofte psykologiske kompleksiteter og multifaktorelle årsagssammenhænge, men konflikten har nogle deltagere. I centrum er en knude, som strammes og forsøges løsnet på samme tid. Måske går knuden op, eller måske ender man med at bruge en saks.

I dramaer udspiller nogle roller sig. Offeret. Redderen. Bødlen. Måske træder rollerne tydeligt i karakter, eller også er de kamufleret af intentionen om ´at lades som om´. Bødlen hæver sin økse over Offeret. Offeret ligger hovedet på blokken. Redderen er på overarbejde og forsøger at yde offeret trøst, udtænke en beredskabsplan samtidig med at der sørges for, at bødlen ikke tynges af sin økse. Dramatrekanten. Rollerne kan være konstante eller også byttes der rundt med jævne mellemrum. Midt i utrygheden er der noget trygt. Alle ved, hvad de skal gøre for at udfylde deres rolle. For at have en betydning for dramaets udførsel. Følelser som frygt, skam, raseri eller håbløs fortvivlelse kan være presserende og overlevelsesinstinkterne er tændt. Der kæmpes, fryses eller flygtes.

Dramatrekanten kan være en metafor for at forstå den dynamik, som kan opstå i vores tilknytning til andre mennesker. Nogle gange kan det være hjælpsomt – f.eks. i konflikter med vores nære, lige at stoppe op og overveje hvilken rolle som man er godt i gang med at fylde ud. At bryde ud af dramatrekanten kan være forbundet med yderligere ubehag. For hvis man ikke er en af de tre roller, hvem er man så?

Lige nu står jeg i hvert fald i Netto og manden har lige taget den sidste mælk for næsen af mig. Jeg overmandes af en impuls; `Der er én her, der skal dø, og det bliver ikke mig!´.

Let the Drama begin!

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *