To en halv uges ferie blev afsluttet med to en halv times Yin Yoga.

Jeg var spændt og havde glædet mig længe. Mange af de mennesker, som befinder sig i min cirkel og i mit arbejdsliv, har for længst delt deres erfaringer med yoga med mig. Fra veninder, klienter, børn og til mennesker, som er socialt udsatte. På trods af indgående viden om bioenergetik, nervesystemet og kropsterapeutiske metoder, havde jeg endnu ikke selv draget mig en personlig erfaring med Yogaens indvirkning. Det havde hidtil, lige som så meget andet, været et punkt på min to-do-list.

Bodyhalos stiftere Heloise Rosing og Anders Kjølholm bød mig velkommen i deres behagelige rammer i Glostrup. På trods af min åbenhed og begejstring for snart at skulle gøre mig nye opdagelser, registrerede jeg et vis forbehold overfor intensiteten. Et forbehold, som jeg med en skæv grimasse fik ventileret indledningsvist;  ” To en halv time… Det er godt nok lang tid, hva´?!” Kort efter sad jeg forventningsfuld klar i salen, og kort efter igen stod jeg med sænkede skuldre, smil på læben og en følelse af at have rødder dybt ned i jorden, imens jeg til min forbløffelse konstaterede, at sessionen var færdig! I to en halv time havde jeg været inde i en boble af overvejende behag. Tiden blev simpelthen væk i fordybelsen. Jeg har i forvejen god erfaring med at benytte åndedrættet til i kombination med et fokus på kropssansninger at skabe reguleringer i nervesystemet. At trække vejret ind i diverse stræk og ´tracke´ de fornemmelser, som opstår som følge heraf, aktiverede derfor straks min nysgerrighed, samtidig med at en afspænding og en form for bindevævsmassage fandt sted. ´Hej fagnørd!´. Det var også de fagnørdede tanker, som overvejende men kortvarigt passerede forbi undervejs. ”Aaaahhh, det her er godt for fordøjelsessystemet!”  ”Rart med fokus på det parasympatiske nervesystem uden at et kollaps aktiveres”. ” Åååhh ja, den kropsholdning havde jeg nærmest glemt”. Men mest af alt forsvandt jeg dybt ind. Ingen tanker. Bare væren.

At følge Heloises blide guidende stemme undervejs var hjælpsomt. Særligt når usikkerheden i momenter rejste sig inde i mig; ”Hvordan pokker gør jeg lige den øvelse dér?”.  ”Er der en facitliste på den her ´Frø-øvelse´, eller hvad det er?”. ”Det ser vist kikset ud!”.  ”Kan det virkelig passe, at det lige pludseligt skal gøre så ondt?” Og som om hun vidste, hvad jeg tænkte, kom der beroligende anvisninger omkring, at der ikke er et facit. At i mit yogaland, der bestemmer jeg!

Min egen dosering og fornemmelse af, hvad jeg kan og vil udholde blev sat i centrum. Det var helt op til mig, hvordan jeg gik ind og ud af et stræk. Præstation var i lavsædet, og jeg var i højsædet. Tid til og ro fordybelse er en prioritering, som kun kan anbefales at forsøge at skabe plads til i den hektiske samtid, som vi lever i. Der er mange veje til at skabe den ro og fordybelse. Som minimum er der altid to veje i livet at gå ud af. Nu hvor jeg fandt min vej ud til mit yogaland i Glostrup, ser jeg frem til at følge kompasset i ny retning. Ud mod Amager Strand. Her gennemgår Kajakhotellet en forvandling, og www.bodyhalo.dk er allerede begyndt at sætte deres aftryk med nye spændende aktiviteter. På deres Instagram profil imponeres man over ´Yoga-poses´, der balancerer på vandet. Det er ikke fordi, det er imponerende og sejt. Det er fordi jeg har mærket Heloises og Anders´ kundskaber og passion for det de gør, og den drøm, som de lever ud, at jeg vil drage ud mod deres Yogaland og spørge, om jeg må lege med…