Fortalt i april 2014 af Heidi, 45 år, lægesekretær.

Det var dagene op til Skanderborg Festival – august 2007, – og jeg skulle mødes med mine veninder, som campede ude foran festivalen. Jeg kom ud med kaffe og mad til dem, og jeg kan huske, at vi snakkede om, at jeg var blevet ret tynd på det tidspunkt. Jeg havde netop været indlagt og havde været ret syg, uden at vide hvad jeg fejlede. Jeg havde ikke bekymret mig så meget om det, og de havde på hospitalet sagt, at de ville teste mig for en masse – HIV, leverbetændelse, graviditet, gonoré, og alle de her ting. Jeg var på det tidspunkt 39 år og have aldrig nogensinde haft en kønssygdom, – så som sagt bekymrede jeg mig ikke så meget om det. Det måtte være noget andet, som jeg var blevet syg af, og det var jo gået over igen.

Festivalen gik i gang, og torsdag morgen kørte jeg ind til Århus, for det var alligevel vigtigt at komme ind og få svar på de prøver – trods alt. Samtidig skulle jeg hente forsyninger til vores lejr – øl, vin mad m.m. Der var en fest i gang og en fest i mit hoved. Da jeg gik ind af døren på Afdeling Q, var det egentligt første gang, at tanken strejfede mig – jeg tænkte lige kort, at mit liv kunne være fuldstændigt forandret, når jeg gik ud af døren igen. Men da jeg blev kaldt ind af sygeplejersken, var jeg glad; jeg var solbrun, jeg havde armbånd på, og der var fest i gang! (mere…)

Fortalt af Maj83 i september 2015

Det startede med at være sådan lidt spændende, da jeg fik at vide, at min far ikke er min far.

Jeg var lige blevet 18 år, og det var det her med, at jeg manglede nogle tænder. Jeg havde selvfølgelig tabt nogle mælketænder, men der var 9 tænder, som jeg ikke havde fået efterfølgende. De kom bare aldrig. Tandlægen sagde ” Vi er vant til, at folk mangler 1, 2 eller 3, men 9 tænder…!”, så er det helt tydelig genetisk betinget. Jeg skulle vente til kraniet var færdigudviklet, og man siger, at når piger er 18 år, så kan man godt gå i gang med at trække de sidste mælketænder ud. Jeg skulle ind til da virkelig passe på mine mælketænder. Vi jokede med i vennekredsen, at jeg var hende den tandløse, fordi man kunne se, at jeg manglede de her tænder.  Tandlægen fortalte mig i forbindelse med alt det her, at min mor eller far med garanti også manglede tænder, og at mine børn også ville komme til at mangle nogle tænder – måske ikke 9, men de ville komme til at mangle tænder!

(mere…)

september 27, 2016

Springeren

Fortalt af Jørgen d. 2. juni 2014

Jeg vil prøve at beskrive en oplevelse, som jeg havde på Hasselbo.  Historien er sand, selv om at man skulle tro, at den var løgn, – men det er den ikke. Hvad jeg vil fortælle med den, det ved jeg ikke. Det må være op til læseren, hvad han/hun får ud af den.  

For ca. 2 år siden fik jeg en blodprop forærende, og den ramte mig i hjernen. Jeg skulle lære det meste igen, ikke mindst at gå, spise, og så mange andre ting, som man jo ellers tager for givet, at man kan.

Min venstre Halspulsåre er stadig tilstoppet, og jeg mærker ikke rigtig kulde/varme i højre side, og balancen har det stadig ikke så godt.  Den svinder stadig, men jeg er hjemme igen i min lejlighed, og har nu været hjemme i omkring halvandet år. Jeg klarer næsten mig selv, men har dog en kontaktperson og hjemmehjælp hver 14. dag. Jeg er lige blevet tilkendt førtidspension, og det giver mig lidt fred og ro, så jeg kan koncentrere mig om det, der er nødvendigt for at komme videre.  

(mere…)