september 27, 2016

#StyrketKropStyrketVelvære

Et par graviditeter. Skubbe barnevogne. Sidde foroverbøjet over computeren og arbejdsprojekter og måske krydret med en kropsstruktur, som har pansret sig mod “livets tyngde, der hviler på skuldrene” . Jeg begyndte simpelthen at registrere, hvordan min positur blev mere og mere hulbrystet og med fremskudte skuldre – ikke pukkelrygget men kimen var ligesom lagt. Samtidig oplevede jeg anden graviditet væsentligt tungere. Det faktiúm, at jeg var blevet fire år ældre spillede måske ind, men jeg oplevede ikke en stærk krop, som i min første graviditet. Uden dybere refleksion over, hvad jeg dog skulle med en stærk krop, så var jeg lige efter fødslen af mit andet barn i sommeren ‘15 alligevel (og blandt meget andet) optaget af at genetablere den kropsfornemmelse.

Min erfaring er, at som jeg gennem årene er kommet nærmere mig selv og min essens, jo mere har mit forhold til mad, krop og vægt forandret sig. En indre dommer har efterhånden lagt sig ned. Vi danser dog stadig af og til, men at danse er for mig på den lange bane bare sjovere og kærligere end at slås. Nu er det centrale min oplevelse af trivsel og velvære – og som jeg har lært at sanse og mærke modsat at måle, veje og vurdere. Så med den erfaring og tilgang i rygsækken, ville jeg gøre noget aktivt. (mere…)

Sygdom.

Det kan komme snigende for så at hugge til.  

Det kan være et vilkår, som længe har hængt ved os som en tæge, men som nu begynder at suge for meget .

Det kan være en start på livet eller en slutning.

 

Sygdom kan vække vores dybeste forsvarsmekanismer.

Kæmp. Flygt. Frys.

 

Alverdens følelser kan skylle ind over os.

 

Vi forsøger at skabe mening. Skabe retning i det, som sker.

(mere…)

Fortalt i april 2014 af Heidi, 45 år, lægesekretær.

Det var dagene op til Skanderborg Festival – august 2007, – og jeg skulle mødes med mine veninder, som campede ude foran festivalen. Jeg kom ud med kaffe og mad til dem, og jeg kan huske, at vi snakkede om, at jeg var blevet ret tynd på det tidspunkt. Jeg havde netop været indlagt og havde været ret syg, uden at vide hvad jeg fejlede. Jeg havde ikke bekymret mig så meget om det, og de havde på hospitalet sagt, at de ville teste mig for en masse – HIV, leverbetændelse, graviditet, gonoré, og alle de her ting. Jeg var på det tidspunkt 39 år og have aldrig nogensinde haft en kønssygdom, – så som sagt bekymrede jeg mig ikke så meget om det. Det måtte være noget andet, som jeg var blevet syg af, og det var jo gået over igen.

Festivalen gik i gang, og torsdag morgen kørte jeg ind til Århus, for det var alligevel vigtigt at komme ind og få svar på de prøver – trods alt. Samtidig skulle jeg hente forsyninger til vores lejr – øl, vin mad m.m. Der var en fest i gang og en fest i mit hoved. Da jeg gik ind af døren på Afdeling Q, var det egentligt første gang, at tanken strejfede mig – jeg tænkte lige kort, at mit liv kunne være fuldstændigt forandret, når jeg gik ud af døren igen. Men da jeg blev kaldt ind af sygeplejersken, var jeg glad; jeg var solbrun, jeg havde armbånd på, og der var fest i gang! (mere…)

september 27, 2016

‘Work – Well – Done’

 

“Arbejde er et tilflugtssted for mennesker, som ikke har noget bedre at foretage sig”  – Oscar Wilde

“Steen: Fra nu af kommer arbejdet før fornøjelserne! Til hver en tid! Og det bliver virkelig en fornøjelse at få det regnestykke af vejen! Kom, lad os lave en snemand!” – Sten og Stoffer

“Kærlighed og arbejde er hjørnestenene i vores menneskelighed” – Sigmund Freud

“Det har jeg ikke prøvet før, så det kan jeg sikkert godt” – Pippi

Arbejde præger vores identitet. Vi er i vores tid tvunget til at positionere os i forhold til det. Det har indvirkning på vores sociale liv, – vores økonomiske situation, – vores vurdering af os selv og af vores omgivelser – og kan være et væsentligt rum at udfolde os i. Arbejdet kan vække tilstande som eksempelvis engagement, tvivl, mening, frustration, nydelse, afsky,  nysgerrighed, og balancen mellem arbejdsliv og andet liv kan være alt fra grænseløs til stærkt adskilt. For mange mennesker er deres personlige udviklingsproces stærkt knyttet an til måden, hvorpå de forholder sig til deres arbejdsliv.

En håndfuld mennesker deler her deres personlige måde at anskue dem selv i relation til netop deres arbejdsliv.

(mere…)

Fortalt af Maj83 i september 2015

Det startede med at være sådan lidt spændende, da jeg fik at vide, at min far ikke er min far.

Jeg var lige blevet 18 år, og det var det her med, at jeg manglede nogle tænder. Jeg havde selvfølgelig tabt nogle mælketænder, men der var 9 tænder, som jeg ikke havde fået efterfølgende. De kom bare aldrig. Tandlægen sagde ” Vi er vant til, at folk mangler 1, 2 eller 3, men 9 tænder…!”, så er det helt tydelig genetisk betinget. Jeg skulle vente til kraniet var færdigudviklet, og man siger, at når piger er 18 år, så kan man godt gå i gang med at trække de sidste mælketænder ud. Jeg skulle ind til da virkelig passe på mine mælketænder. Vi jokede med i vennekredsen, at jeg var hende den tandløse, fordi man kunne se, at jeg manglede de her tænder.  Tandlægen fortalte mig i forbindelse med alt det her, at min mor eller far med garanti også manglede tænder, og at mine børn også ville komme til at mangle nogle tænder – måske ikke 9, men de ville komme til at mangle tænder!

(mere…)

Hvad er det egentligt, det der med at koble af? Det er i hvert fald individuelt, og mon ikke at det er ret så nuanceret en tilstand?

Det overordnede perspektiv her er, at det handler om at gå fra én indre energi til en anden. Måske fra et ydre fokus til et indre fokus.  Fra en opspændt tilstand til en afspændt. At det er en måde at tanke eller omfordele sin energi på.

Det kan lyde så basalt, – og i den offentlige tale omkring sammenhæng mellem byrder, præstation og stressniveau, så anbefales det, at vi får prioriteret det, at vi også får koblet af. Kendte anbefalinger i den rekreative proces kan eksempelvis handle om at tage lidt væk fra hverdagen, – altså trække stikket.  At etablere en god søvnrytme,  – at spise ‘rigtigt’,  – at integrere mindfulness,  – at prioritere egentid/egenomsorg,  – at lære at sige fra,  – at dyrke motion og meget meget mere. Der er mange veje at gå ud af.

(mere…)

Hun har fået fingrene i det for vildt lækre outfit, som hun spottede sin yndlingsblogger med forleden på instagram. Håret og makeuppen står knivskarpt. Hun har fanget udtrykket, – at se ud som om, at det er helt tilfældigt.. at hun bare ser godt ud på den dér úber naturlige måde. Men det er svært at tage imod de beundrende blikke og i det hele taget finde den selvsikre følelse frem, når hun konstant generes af at have fået taget de nylonstrømper på som hele tiden glider ned…

Han fik den bedste idé til ansøgning i forbindelse med det job i marketingsafdelingen.  Han fik engageret sin kammerat i at aflevere en særlig pakke til firmaet. Pakken symboliserede firmaets produkt og indeholdte en kæk besked om at holde øje med en mail fra en mailadresse, som han havde etableret til lejligheden, og som ligesom skulle understrege et budskab, – få ham til at skille sig ud fra mængden. Men pakken havnede på det forkerte skrivebord, og alt hvad det blev til, var en akavet mail-korrespondence med en leder, som så frem til at modtage en pakke, der aldrig dukkede op…

(mere…)

september 27, 2016

Springeren

Fortalt af Jørgen d. 2. juni 2014

Jeg vil prøve at beskrive en oplevelse, som jeg havde på Hasselbo.  Historien er sand, selv om at man skulle tro, at den var løgn, – men det er den ikke. Hvad jeg vil fortælle med den, det ved jeg ikke. Det må være op til læseren, hvad han/hun får ud af den.  

For ca. 2 år siden fik jeg en blodprop forærende, og den ramte mig i hjernen. Jeg skulle lære det meste igen, ikke mindst at gå, spise, og så mange andre ting, som man jo ellers tager for givet, at man kan.

Min venstre Halspulsåre er stadig tilstoppet, og jeg mærker ikke rigtig kulde/varme i højre side, og balancen har det stadig ikke så godt.  Den svinder stadig, men jeg er hjemme igen i min lejlighed, og har nu været hjemme i omkring halvandet år. Jeg klarer næsten mig selv, men har dog en kontaktperson og hjemmehjælp hver 14. dag. Jeg er lige blevet tilkendt førtidspension, og det giver mig lidt fred og ro, så jeg kan koncentrere mig om det, der er nødvendigt for at komme videre.  

(mere…)